Valpolicella
Her kan du se hvor gårdene ligger.
|
En uge som vinplukkere
Mandag var vejret igen godt og vi kunne plukke vin.
|
Fra drue til flaske
Hvad sker der med druerne når de er plukket? Vi var med hele vejen.
|
En dag i køkkenet
Søndag var det regnvejr, så den første arbejdsdag foregik i køkkenet.
|
Neive
Hvor er det lige Neive ligger?
|
La Contea
Se også La Contea's egen hjemmeside.
|
Galleriet
Billederne der ikke blev plads til på disse sider.
|
|
|
Vinmark i Valpolicella Besøg på tre vingårde i Valpolicella Efter nogle rigtigt spændende dage hos La Contea i Neive havde vi besluttet at slutte ugen af med at besøge tre vingårde i Valpolicella - Amaronens hjemstavn.
|
Le Ragose
Vi startede vores rundtur på en af de højest beliggende gårde i området - Le Ragose.
Brødrene Paolo og Marco Galli producerer her flotte, komplekse og langtlevende Amarone der regnes for at være blandt de fem bedste i distriktet.
Også ripassoen "Le Sassine" er en fremragende vin.
Le Ragose er medlem af VIDE der er en frivillig EU-anerkendt forening af ca. 25 vinproducenter der alle hører til eliten i den italienske vinproduktion.
|
Foreningen blev grundlagt i 1979 som reaktion på den alt for dominerende rolle negocianthusene og vinindustrien havde i Italien på daværende tidspunkt.
Le Ragose ligger meget højt og har en fantastisk udsigt Medlemskab af VIDE forudsætter blandt andet at man selv dyrker de druer man fremstiller vin af.
|
Ca' del Monte
Senere på dagen kørte vi lidt længere ned af bjerget for at besøge Giuseppe på Ca' del Monte.
Ca' del Monte har vi tidligere besøgt et par gange, så det var rigtigt hyggeligt at være tilbage.
Giuseppe har 25 hektarer marker hvor der fortrinsvis dyrkes Corvina, Rondinella og Molinara - de tre klassiske druer til en god amarone.
Ca' del Montes amarone er absolut værd at lægge mærke til. Den smager fortrinligt og er herhjemme blevet sammenlignet med andre amaronevine, der er tre gange så dyre. |
Tommasi
Dagens sidste besøg var i Pedemonte hos en noget større vinproducent - Tommasi.
Tommasi har i alt 125 hektarer marker og producerer de traditionelle Valpolicella Classico vine: Amarone, Valpolicella Classico Superiore og Recioto.
Derudover har Tommasi marker i Soave, Lugana, Custoza og Pinot Grigio hvor der produceres hvidvin af høj kvalitet.
|
Kælderen hos Tommasi |
Facts om amarone
Amaronevin blev til ved et tilfælde i begyndelsen af 50'erne, da en kældermester til sin skræk opdagede et fad med Recioto (sød rødvin) som han havde glemt.
Han var overbevist om at fadets indhold var ødelagt og udrikkeligt, men vinen var ikke ødelagt, den var bare tør og grundlaget for amaronen var dermed lagt.
Når man fremstiller amarone tager man de bedste og mest solmodne druer og lægger dem til tørre i tre til fire måneder. Efter tørringen presses druerne ganske let.
Vinen gemmes og gærer langsomt ud. Dermed får man en tør vin der er fyldig og rund, og har alle de smagstræk som kendetegner en sød vin.
Amarone kan blive meget gammel, ti år er ingen sag, men det er en misforståelse at tro, at amarone er en decideret gemmevin.
Amarone er faktisk klar til at blive drukket, så snart den er frigivet.
Det er frugten som fremstillingsteknikken forsøger at bevare, og frugten skal nydes ung.
Alkoholstyrken for en amarone er forholdsvis høj. Den ligger typisk i intervallet 14-16,5%.
|
|
|
|