SøndagMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagBillederForsiden

JYLLAND SYDLIGE KREDS PÅSKELANGTUR 2003
TIL LAGO DI GARDA I ITALIEN

Lørdag den 12. april til Søndag den 20. april 2003

"Fra en rospands erindringer"

Af: Lise Hendriksen - Lyngby Dame Roklub.

Så skal vi på tur igen; jeg kan mærke det, der er noget i luften. Mit indhold tages op og checkes og stuves ned igen, så der bliver plads til både skiftebolcher og kamera.

Klik for større billede      Klik for større billede      Klik for større billede

Lørdag morgen d. 12. april 2003 kl. 7 tager vi så hinanden i hånden, min ejer og jeg, og rejsen begynder. Først bil, så tog, så et andet tog, og efter et par timer bliver jeg så placeret på gulvet i en stor turistbus i Vejle. øv, min ejer siger, at her skal jeg stå de næste 21 timer, for vi skal nemlig helt til Gardasøen i Norditalien.

Jeg sover ikke så godt i bussen, for både min og alle mine kollegers ejere har skubbet deres syrebasser af nogle sko ind til os rospande, mens de selv forsøger at sove i to etager ovenover, uden at slå deres sidemænd for meget med de arme, der ikke rigtig er plads til. Nå, men vi er i det mindste ikke radbrækkede ligesom dem, da bussen bliver lavet om til siddebus igen, og det pr. definition er næste morgen.

Læs mere om turen