Deltagerliste   Rodistancer   Gæstebogen   Links   Kontakt   Forsiden
Påsketure:


Lago Maggiore/Lago Lugano 2002

Lago Di Garda 2003


Der var på forhånd planlagt daglige roture af 35-40 km. og overnatningen skulle ske på tre forskellige hoteller langs kysten.

Afrejsen fra Vejle gik planmæssigt, det viste sig at mange af deltagerne kendte hinanden fra tidligere ture, så der var en hyggelig og forventningsfuld stemning i bussen mens vi rullede ned gennem Tyskland.

Sovende kom vi ind i Østrig for om morgenen at passere Italien og Slovenien og endelig nå målet i Kroatien ved frokosttid søndag.

Vort hotel ved Adriaterhavet i byen Karlobag viste sig at være under renovering, hotelejeren sendte os derfor videre til et andet af sine hoteller 16 km oppe i bjergene. Det var et skisportshotel og bjergene var stadig beklædt med sne.
I omegnen af hotellet blomstrede vild krokus samt gule primulaer.

Mandag var første rodag, alle var topmotiverede for at komme af sted fra Karlobag og ro de første 38 km til byen Starigrad hvor vi skulle bo på et nyt hotel de næste dage.
"Landholdet" måtte i gang med at finde en smed da en af bådtrailerne var knækket og skulle svejses sammen igen.

Bente skulle have landdag mandag, jeg skulle have årets jomfrutur men havde roet ergometer daglig i 6 uger så 38 km syntes overkommeligt.

Kysten var stenet, med klipper og en bugtet kystlinie. Hvad mon ville dukke frem bag den næste pynt?
Det skulle vise sig at blive en lang dag for de fleste. Jeg selv var i båd med Åse fra Kolding og med Jens fra Ry som styrmand, vi valgte at ro tæt langs kysten og dette skulle vise sig at være en god disposition, der var nemlig en voldsom modstrøm og de resterende 11 både der gik længere ud fra kysten fik en lang og hård rodag.

Vor båd kom som den første til en lille by 10 km fra målet i Starigrad. Klokken var da 16.00 og regnen silede ned og turledelsen besluttede at afkorte dagens rodistance og lægge alle bådene op her. De sidste både kom i land kl. 19.00, grundet stærk strøm havde mange opgivet at holde frokostpause og havde således roet konstant fra midt på formiddagen.

Strøm og regn skulle vise sig at blive en tilbagevendende gene på denne roferie, jeg havde heldigvis medbragt regntøj, Bente var mere optimistisk, hun havde ladet regntøjet blive på Bornholm, det tror jeg aldrig vil gentage sig idet det skulle vise sig at vi kun fik en regnfri dag.

Næste dags etape var nu allerede forlænget med 10 km, men også denne dag trak det op til regn ved frokosttid og stærk modstrøm gennem en kanal skulle give mig de største og fleste vabler jeg endnu har haft i min tid som roer. På min højre hånd kan man her 1½ måned efter turens afslutning, fortsat ane omridset af 7 vabler.

Mandskabet i den båd jeg var i denne dag blev enige om at afkorte dagens etape grundet strøm og bølger, vi kom simplethen ingen vegne, formåede kun at forhindre at båden ikke blev ført af strømmen modsat målet, der denne dag skulle have været byen Novigrad. Hvad gør man så når turleder har pålagt bådeholdet at være ved målet kl. 17.00?
Man lægger båden ind på kysten, trækker den godt op, finder en håndværker med en bil og bliver kørt de sidste 14 km. Målet således nået kl. 16.45.

Onsdag var min landdag men jeg tog med til Novigrad for at se Bente og dagens øvrige roere starte dagens etape, der denne dag skulle gå op i en slugt - Kroatiens Grand Canyon.

Jeg vil sent glemme den fornemmelse og stemning der bredte sig da vi ved vor ankomst til bådene erfarede, at en af dem var forsvundet i nattens løb. Den første tanke hos os alle var at den var stjålet.

Det skulle dog vise sig at tidevandet havde taget den, heldigvis var vinden løjet af ellers var den blevet slået til pindebrænde, nu var den gennem kikkert at skimte, fjernt ude i den store bugt. Da bundproppen behørigt var fjernet efter gårdsdagens roning, var båden fuld af vand og måtte således tung hentes ind af et frisk rohold.

Alle åndede lettet op da båden "Bugten" blev bragt i land igen efter sin tur alene langt ud i netop bugten.

Denne onsdag blev bådene om eftermiddagen sat på trailerne og fragtet til Vodice ca. 80 km sydligere ved kysten. Denne by skulle være vor base resten af dagene.

Torsdag var udflugtsdag, enkelte foretrak dog at ro også denne dag, de havde efter sigende en formidabel tur på denne enkeltstående strålende solskinsdag. Udflugten gik til nationalparken Krk hvor vi så en række utrolig smukke vandfald ved hvis bredder der bl.a. voksede figentræer som brede store buske.

De sidste to dages roning foregik omkring øer og i bugte og indsøer. Begge dage blev distancerne grundet silende regn afkortet, øsen blev flittigt brugt - til at øse regnvand.

I de små byer vi kom roende til invaderende vi den første cafe der kunne servere os en dram eller varm kop kakao. Når vi forlod cafeen efterlod vi os en vandstand på cafegulvet, hvor en kajak mageligt kunne manøvrere.

Gode dage i godt selskab får alt for hurtigt ende, og selvom vejrguderne havde dømt regn, regn, og atter regn over denne påskelangtur til Kroatien, var en rigtig god tur med godt humør og kammeratskab ved at være afsluttet. Tilbage var en hjemrejse der startede tidligt søndag morgen fra Vodice beliggende midt på Adriaterhavskysten.

Hjemme igen mandag aften kunne vi konstatere at Bornholm i påsken havde haft sommervejr med megen sol. Jeg var nu på trods af megen regn en stor oplevelse rigere.

Skulle jeg lære noget af denne tur skulle det måske være at købe et bedre sæt regntøj og se at komme af sted igen på nok en tur.
Klik for større billede

Klik for større billede

Klik for større billede

Klik for større billede

Klik for større billede

Klik for større billede

Klik for større billede

Klik for større billede

Klik for større billede

Klik for større billede
Opdateret: 6-9-2004

© 2004 Jørgen Eske