Karithopita

Græsk valnøddekage. Serveres med flødeskum eller vanille is.

Ingredienser:

4 personer

225 g finthakkede valnødder
125 g smør
350 g sukker
5-6 æg mellem størrelse
175 g mel
3 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1-½ dl mælk
2½ dl vand
1 stk. hel kanel
2 spsk. citronsaft

Rør smør og 140 g sukker godt sammen, del æggene og rør æggeblommerne i en af gangen.

Tilsæt mælken, mel, bagepulver, 1 tsk. kanel og de hakkede valnødder.

Pisk æggehviderne stive og rør 1/3 af disse i dejen, så denne blødgøres. Resten af hviderne vendes i dejen med let hånd.

Kom dejen i en velsmurt bradepande max. 20 x 30 cm og bag kagen ved 175º i ca. 35 min.

Mens kagen bager, koges en sukkerlage af 210 g. sukker, vand, hel kanel og citronsaft ved god varme og under jævnlig omrøring.

Fjern den hele kanel.

Hæld forsigtig den varme sukkerlage over den færdigbagte kage og lad den blive kold.

Kagen skæres i små firkanter og serveres med flødeskum eller vanille is.